-  Ekspertise, kapacitet og gode relationer  -

Fra en lille eksportforretning til en virksomhed, der har hele verden som sin køledisk. Det er historien om CARMO FOOD. CARMO FOOD blev stiftet i 1976 - og vi er vokset lige siden. I 2020 leverede vi mere end 23.000 tons varer til vores kunder. En betydelig omsætning og vækst, der bunder i både ekspertise, kapacitet og gode relationer. I sommeren 2016 blev CM FOOD A/S delt op i de 2 selskaber CARMO FOOD Nordic A/S og CARMO FOOD International A/S, som en del af en vækstplan for den aktive eksportafdeling, der på kort tid har haft stor succes med etableringen af CARMO FOOD på de eksterne markeder. Nordic varetager fortsat kundegrupperne i detail og catering for Skandinavien og de tilstødende lande.

Igennem årene har vi opbygget et verdensomspændende leverandørnet, der strækker sig over New Zealand, Australien, Asien, Sydamerika, Nordamerika og Europa. Det betyder, at vi i dag leverer kvalitetsvarer fra hele verden til de største detailkæder og cateringgrossister - ikke længere blot i Skandinavien, men nu også i Fjern- og Mellemøsten samt Nordatlanten med stor succes. Medarbejderstaben tæller i skrivende stund 47 dedikerede kolleger, som hver og en yder en engageret indsats for at bidrage til gode madoplevelser ved alverdens middagsborde.
 
 

-  Tryghed i sortiment, kvalitet, økonomi og levering  -

Hos CARMO FOOD er tryghed i alle faser en høj prioritet. Vi har hele tiden et vågent øje på såvel markedet som produkterne - så vi kan tilbyde det rette sortiment til konkurrencedygtige priser. Med den ambition for øje gør vi en stor indsats for at opbygge tætte og langvarige relationer. Vores erfarne medarbejderteam kender markederne til bunds og råder over et omfattende netværk af internationale handelskontakter. Det er en af vores absolut største styrker. Også vores økonomi er vores styrke. Vi har gennem en lang årrække præsteret solide økonomiske resultater og har herigennem skabt et velunderbygget fundament for fortsat vækst. Endelig er tryghed i levering væsentligt - for alle parter. Vores distributionsnet er både professionelt og pålideligt, og for os er leveringssikkerhed derfor en selvfølge.
 

 

-  Moderne lager og pakkeri  -

 

Med et stort, moderne lagerkompleks sikrer vi et naturligt og effektivt flow - fra varemodtagelse og kontrol til opbevaring og distribution. Vores køle-/frysehus er eksportautoriseret og godkendt til toldlager, og vores pakkefaciliteter betyder, at vi kan foretage vægtkalibrering og opmærkning af produkter efter vores kunders ønske.