KyllingeBurger med Tomatkompot

Opskrift leveret af: Den Skaldede Kok

Steg din kyllingebøf på pande eller grill. Burgerbollen ristes. Smør bunden med tomatkompot og kom lidt rød mizunasalat på. Bøffen på top med sprød fennikel. Top bollen smøres med chili-mayonnaise før denne lægges på.

Serveringstip: Skær bagekartofler i 1x1 cm stave. Kog dem til de er halvmøre, hvorefter de hældes i et ildfast fad med neutral olie, salt og peber. Bag dem til de er gyldne og server med BBQ mayonnaise.

Chili mayonnaise
2 stk. æggeblommer M/L
1 tsk. Dijonsennep
1 spsk. Eddie
½ tsk. Salt
2 dl. Olie smagsneutral
peber 
1 stk. frisk rød chili (alternativt tørret krydderier)

Æggeblommer kommes i en høj skål, sammen med salt, eddike, sennep og slut af med olie. En stavblender placeres i bunden og holdes kørende til mayonaise-blandingen er ensartet. Smag herefter til og tilsæt evt flere krydderier. Den friske chili hakkes til en puré (chili sort og kernemængde er afgørende for styrken) og vendes i lidt ad gangen, til mayonaisen rammer den ønskede styrke. 

Tomatkompot
400 g Cherrytomater (mix)
100 g farin
1 dl eddike
1 anelse salt
1 tsk olie

Cherrytomaterne deles, kommes i en gryde med lidt olie. Hæld brun farin ved, samt salt og eddike. Varm op og lad det hele koge sammen. Cherrytomaterne må gerne mose med en gaffel eller ske undervejs. Saften reduceres under hyppig omrøring. Din kompot er færdig når al saft er væk. 

Fennikelsalat

1 stk Fennikel
Salt + Peber
Olie

Skær den rengjorte fennikel i tynde skiver (evt. på mandolinjern), og bad det kort i isvand for at give det et kuldechok. Dræn det og lad det tørre. Varm en pande op med lidt olie og steg fennikel derpå til den er sprød. Krydr med salt og peber. Lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.